Huset på Birkevej 10 er bemærkelsesværdigt af mange årsager: Huset har næsten samme plantegning som Bertel Udsens eget hus på Bjælkevangen, med en fantastisk planløsning med lysindfald fra flere sider og hele 4 værelser på de originale 116 kvadratmeter, en smuk stue med den karakteristiske pejs, og en ny udestue. Men vigtigst er nok hvor godt huset er blevet vedligeholdt, hvor restaureringen af det originale Oregon Pine-køkken er en genistreg, der får køkkenet til at stå, som da huset var nybygget i 1962. Og senest har ejeren fået udskiftet og isoleret taget, hvilket man kan læse mere om her.
Vi har tidligere fået lov til at besøge Birkevej 10, men allervenligst bliver der holdt åbent hus igen, så nyere medlemmer og folk med speciel interesse i tag- og /eller køkkenrenoveringsprojektet kan få glæde af de erfaringer, husejer har gjort sig.
- Hvor: Birkevej 10 i Birkerød
- Hvornår: Lørdag d. 7. september 2024 klokken 13.
Som altid er alle medlemmer velkomne, men tilmelding er nødvendig (nederst på denne side).
Flere billeder af huset kan ses her.
Tilmelding til åbent hus på Birkevej