Udvidelse af foreningens målsætning

Oprindeligt lød foreningens målsætning således, som beskrevet under Om foreningen:

  • At være et samlingspunkt for beundrere af Bertel Udsens arkitekturstil
  • At udbrede kendskabet til Bertel Udsens arkitekturstil
  • At dele ideer til at opdatere og udbygge Bertel Udsen huse i deres oprindelige ånd, for dermed…
  • At bidrage til bevaring af Bertel Udsens huse.

Der er nu formelt tilføjet et ekstra punkt til vores målsætning:

  • At sikre bevarelsen af Bertel Udsens originaltegninger til eftertiden ved tilvejebringelse og digitalisering af Bertel Udsens samlede værker.

Vi håber at kunne hjælpe med den store samfundsopgave der ligger i at gemme de originale tegninger til eftertiden. Dette er et konkret projekt, som vi vil arbejde med i 2023, og som vi vil holde medlemmerne opdateret om.