Blog

Nyhedsbrev februar 2023

Nyhedsbrevet blev sendt til foreningens medlemmer d. 23. februar 2023. Man kan med fordel blive blive medlem af foreningen, hvis man ønsker at modtage fremtidige nyhedsbreve. Medlemskab af foreningen er gratis.

Læs mere

Åbent hus: Højbjerggårdsvej 38

Vi er meget taknemmelige over at have fået lov til at invitere medlemmerne indenfor i et prisbelønnet Udsen-hus. Højbjerggårdsvej 38 fik hædrende omtale i forbindelse med uddelingen af Rudersdals Kommunes bevaringspris i 2021, hvilket – efter foreningens mening – var yderst velfortjent.

Huset er en smuk blanding af træ- og teglelementer, og da Bertel Udsen tegnede det i 1970, var det med vanlig sans for rumfornemmelse, kreative planløsninger og en harmonisk sammenhæng med den smukke natur i den omgivende Søllerød Naturpark.   

Om åbent hus-arrangementet:

  • Hvornår: Søndag d. 30. april 2023 klokken 14 til 15
  • Hvor: Højbjerggårdsvej 38 i Øverød, Holte

Alle medlemmer af foreningen er velkomne, men tilmelding er nødvendig.

Timelding kan ske ved at udfylde tilmeldingsblanketten nedenfor. Alternativt er man velkommen til at skrive til berteludsenshuse@gmail.com.

Læs mere

Åbent hus: Bjælkevangen 15

De nuværende beboere af Udsens eget hus på Bjælkevangen har allervenligst tilbudt at åbne dørene for foreningens medlemmer. Der er dermed mulighed for at besøge et smukt og historisk vigtigt Bertel Udsen-hus, som er en væsentlig del af Danmarks arkitektoniske kulturarv: Udsens eget hus fra 1956.

  • Hvornår: Søndag d. 26. marts 2023 klokken 13 til 14
  • Hvor: Bjælkevangen 15 i Kongens Lyngby

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding kan ske ved at udfylde tilmeldingsblanketten nederst på siden. Alternativt er man velkommen til at skrive til berteludsenshuse@gmail.com.

Læs mere

Nyhedsbrev januar 2023

Nyhedsbrevet blev sendt til foreningens medlemmer d. 2. januar 2023. Man kan med fordel blive blive medlem af foreningen, hvis man ønsker at modtage fremtidige nyhedsbreve. Medlemskab af foreningen er gratis.

Læs mere

Udvidelse af foreningens målsætning

Oprindeligt lød foreningens målsætning således, som beskrevet under Om foreningen:

  • At være et samlingspunkt for beundrere af Bertel Udsens arkitekturstil
  • At udbrede kendskabet til Bertel Udsens arkitekturstil
  • At dele ideer til at opdatere og udbygge Bertel Udsen huse i deres oprindelige ånd, for dermed…
  • At bidrage til bevaring af Bertel Udsens huse.

Der er nu formelt tilføjet et ekstra punkt til vores målsætning:

  • At sikre bevarelsen af Bertel Udsens originaltegninger til eftertiden ved tilvejebringelse og digitalisering af Bertel Udsens samlede værker.

Vi håber at kunne hjælpe med den store samfundsopgave der ligger i at gemme de originale tegninger til eftertiden. Dette er et konkret projekt, som vi vil arbejde med i 2023, og som vi vil holde medlemmerne opdateret om.

Nye billeder og blog tilføjet til hjemmesiden

Vi har venligst fået tilsendt billeder af et flot Udsen-hus på Jerismosevej i Greve. Billederne kan ses her.

Og så har vi tilføjet en blog, som kommer til at indeholde en oversigt over tilføjelser og ændringer til hjemmesiden, generelle Udsen-relaterede nyheder og også foreningens udsendte nyhedsbreve.